SATSER MED TEKSTER AF

Benedicte Hammer Præstholm

Sognepræst, cand.theol. og ph.d. i systematisk teologi

Tidligere lektor ved Folkekirkens uddannelses- og videnscenter, hvor hun i syv år har undervist i liturgik, udviklet Specialuddannelsen i liturgik for præster og arbejdet tværfagligt i krydsfeltet mellem liturgik og musik

Censor ved de teologiske uddannelser, fagsekretær for biskoppernes arbejde med ny Højmessevejledning (2023-24).

Har udgivet adskillige artikler og bøger om teologiske emner.

Som digter repræsenteret med salmer og sange i blandt andet Kirkesangbogen, Højskolesangbogen, 100 salmer og 151 salmer.

Klaver- & korsatser fra sangværket "VEJEN"

Klaver- og korsatser fra sangværket

"DEN OTTENDE DAG"

Jacob Køhn Andersen

Jacob Køhn Andersen er domprovst i Aalborg og sognepræst ved Budolfi Kirke (Aalborg Domkirke). Han tiltrådte stillingen den 1. december 2020. Som domprovst fungerer han også som biskop over Aalborg Stifts stedfortræder. Derudover er han salmedigter. 

Lisbeth Smedegaard Andersen

Dansk præst, salmedigter og kunsthistoriker, født 30. september 1934 på Frederiksberg. Hun er cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1979, og har virket som præst i Sømandskirken, Risskov Kirke, Holmens Kirke og ved den danske kirke i Paris. Hun er desuden cand.art. i kunsthistorie (1984), også fra Aarhus Universitet.
Lisbeth Smedegaard Andersen er repræsenteret med adskillige salmer i Den Danske Salmebog og mangfoldige andre salmeudgivelser. Derudover har hun bidraget med salmer og sange i bøger som "Sange til morgen og aften" (2004), "Sprækker i virkeligheden" (2008) "Himlens lys i dine hænder" (2008) og "I tid og evighed" (2014).
Andersens salmer er kendetegnet ved stor sproglig sikkerhed og et sansende billedsprog, der trækker på både Bibel, litteratur og kunsthistorie. 

Iben Egekvist Krogsdal

Dansk forfatter og salmedigter. Hun er vokset op på Mors og debuterede som forfatter i 2000 og som salmedigter i 2010. 

Inge Marie Kirketerp Hansen

- har siden 2012 været sognepræst i Gjellerup Kirke ved Herning. Hun er cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2011 og blev i 2012 ordineret i Viborg Domkirke. Derudover var Inge Marie Kirketerp Hansen med til at grundlægge gruppen, Taizé-netværk Danmark, og hvert år holder hun adskillige Taizé-refleksioner i Gjellerup Kirke. Dertil er hun medinitiativtager til netværket "Nej til statsassisteret selvmord" og blev i 2024 kåret som Årets Teolog af Menighedsfakultetet.

Johannes Johansen

Dansk præst, biskop og salmedigter, 1925-2012.
Johannes Johansen var præst ved Thurø kirke, blev domprovst i Helsingør i 1975 og var i 1980 – 1995 biskop i Helsingør stift.
Johansen skrev gennem årene både bønner, prædikener, artikler og en række salmer, hvoraf en del fra starten blev optaget i folkekirkelige sangbøger og siden i Den Danske Salmebog.
I 1996 udkom "Min egen Salmebog" med 291 nye eller bearbejdede salmer fra Johansens hånd. Især salmen "Du som har tændt millioner af stjerner" med melodi af Erik Sommer vil i dag være kendt af mange.
Johannes Johansen er repræsenteret med 14 originale salmer og to bearbejdninger i Den Danske Salmebog. 

Requiem

- er den romersk-katolske messe for de afdøde, missa pro defunctis, og betegnelse for den musikalske genre, hvis tekstgrundlag er denne messes forskellige led eller dele deraf.

Ifølge læren om de helliges samfund udgør alle døbte en enhed, der rækker ud over tid og sted og derfor omfatter både døde og levende, og i overensstemmelse hermed har kristne siden oldtiden bedt til Gud for syndernes forladelse og den evige hvile for de døde. Denne intention er bevaret i enhver romersk-katolsk messe.

Satser fra Requiem

Te Deum

- er en af den kristne kirkes ældste og mest kendte lovsange, "Te Deum laudamus" (Dig, Gud, lover vi). Den bruges som en takke- og glædessang ved særlige festlige lejligheder og ved gudstjenester i både den katolske, anglikanske og protestantiske kirke. 

Oprindelse: Hymnen dateres tilbage til oldtiden og kaldes også den ambrosianske lovsang.

Indhold: Den er en lovprisning af Treenigheden (Faderen, Sønnen og Helligånden) og indeholder en bøn om frelse.

Den latinske tekst starter med ordene Te Deum laudamus, og i Den Danske Salmebog findes den bl.a. gendigtet som "O store Gud! vi love dig